Abonnementsvilkår
Nedenstående vilkår gælder for abonnement på træning med hjernefitness.dk.
På hjemmesiden hjernefitness.dk finder du yderligere oplysninger om abonnement og program. Ønsker du yderligere information, eller har du spørgsmål til de eksisterende oplysninger, kan du kontakte Egede Neuro v/psykolog Jesper Andersen, Pakhusgården 6, 5000 Odense C, Tlf. 66 12 31 77 eller på mailadressen kontakt@app-64ff72b3c1ac18a458cbf9ea.closte.com.
1. Abonnementer
Et abonnement giver mulighed for at træne ubegrænset med de øvelser, som indgår i Professionel Hjernetrænings Seniorprogram i den periode abonnementet er aktivt.
Ved oprettelse af abonnement modtager du brugernavn og adgangskode, som muliggør adgang til træningsprogrammet via hjemmesiden http://dk.scientificbraintrainingpro.eu. Du modtager endvidere på alle hverdage en mail med et link til et træningsprogram sammensat af et udvalg af de tilgængelige øvelser.
Du skal være mindst 18 år for at købe et abonnement. Ved bestilling af et abonnement bekræfter du, at du er fyldt 18 år.
2. Løbende abonnement
Abonnement på hjernefitness.dk tegnes som et løbende abonnement for en måned ad gangen, der fortsætter, indtil abonnementet opsiges skriftligt eller telefonisk (se herom under pkt. 3 ’Opsigelse’). Ved udløb af en abonnementsperiode forlænges abonnementet automatisk med en ny abonnementsperiode. Tegner du abonnement d. 26. i en måned, bliver abonnementet således fornyet d. 26. i de følgende måneder, indtil du siger op.
3. Opsigelse
Abonnementet kan altid opsiges til udløbet af den indeværende abonnementsperiode.
Opsigelse af abonnement kan ske ved skriftlig henvendelse til Egede Neuro, Pakhusgården 6, 5000 Odense C, ved telefonisk henvendelse eller via mail til kontakt@app-64ff72b3c1ac18a458cbf9ea.closte.com. Opsigelsen skal være os i hænde senest dagen før den sidste dag i indeværende abonnementsperiode. Der spærres for din online adgang til træningsprogrammet fra det tidspunkt, hvor abonnementet ophører i henhold til en gyldig opsigelse.
4. Fortrydelsesret
I henhold til forbrugeraftaleloven har du 14 dages fortrydelsesret ved tegning af et abonnement på Professionel Hjernetræning. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor du indgår aftale om abonnement på Professionel Hjernetræning. Hvis du vil gøre brug af din fortrydelsesret, skal du inden udløbet af 14 dages fristen meddele dette til Egede Neuro via mail til mailadressen kontakt@app-64ff72b3c1ac18a458cbf9ea.closte.com. Husk at opgive ordrenummer og/eller brugernavn, så vi lettere kan finde frem til dit køb.
Hvis du vælger at benytte dig af din fortrydelsesret inden for fristen, tilbagebetales det fulde beløb uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.
5. Aftaleindgåelse og kvittering
Når du tegner et abonnement på Hjernefitness.dk, indgår du en aftale med Egede Neuro (CVR-nr. 19 95 86 71). Ved tegning af abonnement, modtager du en kvittering via e-mail. Du bør gemme denne e-mail, da kvitteringen er dit bevis for dit køb. Alle kontrakter og aftaler indgås på dansk og er underlagt dansk ret.
6. Behandling af persondata
Når du tegner et abonnement hos Egede Neuro, registrerer vi de oplysninger, du afgiver.
Personoplysninger bruges alene til at gennemføre det køb, som oplysningerne er indsamlet i forbindelse med, til at oprette brugerprofil og til kommunikation i abonnementsperioden.
Ved tegning af abonnement oprettes en brugerprofil hos Professionel Hjernetræning på hjemmesiden http://dk.scientificbraintraingpro.eu. I en brugerprofil indgår følgende oplysninger: navn, fødselsdato og mailadresse. Se mere om Professionel Hjernetrænings indsamling og behandling af personoplysninger på hjemmesiden http://dk.scientificbraintraingpro.eu, herunder brug af cookies, under punktet Behandling af personoplysninger og cookies.
7. Ophavsret
Alt indhold, der indgår i Professionel Hjernetrænings webtjeneste, er ophavsretligt beskyttet, og ethvert materiale der indgår i dit abonnement må derfor ikke kopieres eller videregives. Abonnementet må kun benyttes til personligt brug. Alle fotos, grafik m.m. stilles til rådighed for visning/læsning.
8. Ansvarsfraskrivelse
Egede Neuro vil bestræbe sig på, at træningsprogrammet er tilgængeligt på alle tidspunkter. Vi påtager os imidlertid ikke ansvar for tab, der måtte opstå som følge af tekniske fejl, problemer med opkobling til internettet, behandling af data i forbindelse med betaling, eller tab påført på anden måde, ligesom vi fraskriver os ethvert ansvar for tab forårsaget af, at brugeren har anvendt servicen uden at følge de tekniske kravspecifikationer og supplerende vejledninger.
Egede Neuro kan under ingen omstændigheder holdes ansvarlig for tabt fortjeneste, driftstab eller andre indirekte tab.
Træning med hjernefitness.dk kan ikke betragtes som behandling, og Egede Neuro kan ikke garantere specifikke resultater af træningen.
9. Ændring af abonnementsvilkårene
Egede Neuro har til enhver tid ret til at ændre nærværende abonnementsvilkår. I forbindelse med ændringer sker varsling over for abonnenterne ved fremsendelse af e-mail under iagttagelse af de herom gældende regler, idet ændringer vil blive varslet til ikrafttræden med mindst 1 måneds varsel. De gældende abonnementsvilkår kan til enhver tid læses på hjernefitness.dk.
10. Betaling
Betaling for abonnementet sker forud for hver abonnementsperiode med kreditkort. Når du benytter denne betalingsform, giver du samtidig tilladelse til, at betaling for nye abonnementsperioder automatisk bliver trukket fra den konto, som du har oplyst ved oprettelsen af dit abonnement. Betalingen bliver trukket i begyndelsen af en ny abonnementsperiode. Du er selv ansvarlig for, at de oplyste kontooplysninger er valide ved påbegyndelsen af en ny abonnementsperiode. Såfremt de angivne kontooplysninger ikke længere er valide som følge af, at betalingskortet er udløbet eller spærret, vil du blive informeret om den manglende betaling, hvorefter du vil kunne tilmelde dig betaling via en anden konto. Din adgang til produktet vil blive spæret, såfremt vi ikke kan trække betalingen på det oplyste betalingskort.
Når dit abonnement fornys vil du blive gjort opmærksom på dette via e-mail til den mailadresse, som er knyttet til abonnementet.
Abonnementsvilkårene er senest revideret d. 26. april 2021.